På alle ro-ture skal der altid medbringes en redningsvest til hver roer. Vestene skal være oppustelige og CE mærkede.
Alle roere skal i vandet kunne iføre sig vesten.
Veste skal være fastgjort, så de er tilgængelige ved kæntring og ikke synker, hvis roerne ikke har vestene på.
Klubben har ansvaret for at klubbens veste er godkendte og vedligeholdte.
Roere som ror med egne veste skal kunne dokumentere overfor klubben, at de er godkendte og vedligeholdte.
For vinterroning gælder særskilte regler.
Dagligt ro-farvand er Skive Fjord, afgrænset af den første bro på nordsiden af Grønning Øre Tap og mod syd Skive Å til broen ved Koholm Å. Særlige bestemmelser for roning i åen.
Alle aktive roere skal inden sæsonens første rotur aflægge en svømmeprøve på 300 meter uafbrudt svømning. Prøven kan aflægges i svømmehal. Dispensation for svømmeprøven er ikke muligt.
Styrmanden har ansvaret for mandskab og materiel.
Styrmanden er den person, der bliver indtastet først i ROKORT.DK.
Nye roere kan frigives af en instruktør, når man har modtaget den af klubben fastlagte instruktion, samt har roet min. 100 km under opsyn af en instruktør. Indtil frigivelse kan instruktøren give tilladelse til, at den nye roer må ro med andre klubber.
Som frigivet har man ret til at ro i dagligt ro-farvand med en styrmand, samt deltage på langture og stævner.
Nye roere kan frigives i sculler af en sculler-instruktør, når man har modtaget den af klubben fastlagte instruktion, samt har roet min. 100 km under opsyn af en instruktør.
Som frigivet med sculler-ret, har man ret til at ro i dagligt ro-farvand, samt deltage i stævner. Fjorden må dog ikke krydses og man må aldrig ro længere end 300 m fra land.
Som frigivet roer i inrigger kan man anmode om korttursstyrmandsret. Kortstyrmandsret gives, når man har modtaget styrmandsinstruktion efter klubbens regler og er fyldt 18 år.
Korttursstyrmandsret og scullerret tildeles af formanden af ro-udvalget.
Korttursstyrmandsret giver ret til at bemande en båd med frigivne roere og ro i dagligt ro-farvand, samt deltage som styrmand ved kortbane konkurrencer og regattaer arrangeret af andre klubber, hvor der er følgebåde, der overvåger løbet. Dette gælder således ikke langture.
Når man har haft korttursstyrmandsret i 1 sæson, har deltaget i langtursstyrmandskursus efter DFfR's retningslinjer og har deltaget i flere langture, roet i forskellige farvande og ligeledes under varierende vejrforhold, mindst en af turene bør være med overnatning, kan man anmode om langtursstyrmandsret.
Langtursstyrmandsret tildeles af formanden af ro-udvalget.
Langtursstyrmandsret giver ret til at bemande en båd med frigivne roere og ro på langtur efter DFfR’s langtursreglement.
Dispensation fra ovenstående regler kan udelukkende gives af roklubbens bestyrelse eller af formanden af ro-udvalget. Dette gælder dog ikke DFfR’s langturs reglement.
Langture er ture uden for dagligt ro-farvand, medmindre andet er fastsat i henhold til DFfR's reglementer (stævner og kaproninger). Der skal altid være en langtursstyrmand i båden og alle roere skal være frigivet i inrigger.
På langture medbringes en værktøjskasse, der passer til båden og ekstra patroner til redningsveste.
U-roere under 15 år skal for hver enkelt tur have skriftlig tilladelse af forældrene.
Lån og leje af både i andre klubber, herunder af DFfR's udstationerede både, skal godkendes af formanden for ro-udvalget.
Vinterroning er roning mellem standerstrygning og standerhejsning.
Vinterroning må finde sted mellem solopgang og solnedgang.
Ved langtursroning gælder også DFfR's langtursreglement.
Der skal tages særligt hensyn til risici som vand- og lufttemperatur, sigtbarhed, vind m.v. Der skal roes så kystnært som forsvarligt. Fjorden må ikke krydses og afstanden til land bør ikke overstige 200 meter, og farvandet skal være isfrit.
Der må ikke roes i åen.
Samtlige roere skal være iført redningsveste.
Der BØR medbringes ekstra tøj pr. person i vandtæt pose og det tilrådes at medbringe en mobiltelefon i vandtæt pakning.
Hvis uheldet er ude og båden kæntrer, bør man som styrmand først sørge for at alle kommer på land. Båden kan senere hentes.
Der kan ikke dispenseres fra styrmandsretten. Samtlige roere skal være frigivet efter roklubbens reglement.
Der må kun roes i in-riggede og coastal både. Roning i andre bådtyper aftales med formanden for ro-udvalget.
Alt materiel skal behandles med forsigtighed, og alle skal følge styrmandens anvisninger samt hjælpe til under hele forløbet.
Efter endt ro-tur spules båden efter behov og båden aftørres både ud- og indvendigt.
Styrmanden er ansvarlig for at få udbedret småskader, som opstår under turen.
Skader som ikke umiddelbart kan udbedres skrives i rokort.dk og båden bør evt. spærres.
De udstationerede både må kun benyttes efter aftale med den tilsynsførende for disse. Til daglig roning må de benyttes som de sidste både.
Til langture skal der skriftlig ansøgning til DFfR via ro- udvalgsformanden om benyttelse og betaling for egen regning.
Medlemmer af andre klubber kan ro som gæsteroere. De ror med de rettigheder, de har i deres hjemklub. Dokumentation skal forevises på forlangende. Andre kan ro med en instruktør. Gæsteroere kan som udgangspunkt maksimalt ro 3 gange på en sæson.
Alle ro-ture skal af sikkerhedshensyn være registreret via rokort.dk. Turen skal beskrives med båd, styrmand, roere og destination. Destinationen må ikke overskrides.
Ved længerevarende ture og langture skal der angives et forventeligt hjemkomsttidspunkt og destination påføres efter bedste evne.
Man skal først leje de af DFfR’s udstationerede både. Er der behov for flere både, kan de lånes vederlagsfri. Udlån af 3 eller flere kun efter aftale med formanden for ro-udvalget.
Skive, opdateret den 26-10-2022.
Ro-udvalget.
Hent som PDF.
© 2011-2024